Forsiden  |  Kalender  |  Køb og salg  |  Debat  |  Boligmarked  |  Billeder
Historie
 
 

Sdr. Vium sogns historie

At der også i oldtiden har boet mennesker i sognet, vidner de mange kæmpehøje om: 21 i alt, mens der er sløjfet eller ødelagt 25 høje. Højene ligger oftest i grupper eller rækker, formodentlig langs oldtidsfolkenes færdselsårer. Rigest på høje er Vejrup, og det er da også her, at det spændende fund af en tuegravplads er gjort. 

Jernmalm blev udvundet af den megen myremalm i Vester Vejrup. På Viumgårds marker og jorderne heromkring er der fundet mange af de karakteristiske slaggeklumper fra bunden af smelteovnene. Sdr. Vium er det sogn i herredet, der har haft den største jernproduktion. 

Middelalderens gårde

I middelalderen er Sdr. Vium især kendt for sine to store gårde: Viumgård og Lundsmark.

Viumgård har været en hovedgård, og om dens betydning for sognet fortæller et mageskift i 1579. ”Tyge Kruse ejede da gården, og skiftede sig da til: I gård i Sdr. Vium by samt 2 øde byggesteder, degnebolet, en gård kaldet Hermandtsgaard med samt et øde byggested, et bol i Vejrup og to andre bol, hvoraf det ene kaldtes Gallebierg, samt Brosbyl og et øde møllested”. 

Også gården Lundsmark har i 1600-tallet været af en anselig størrelse. I dag kan gården kun anes som et cirkelrundt (omkring 12 meter i diameter) voldsted i engen vest for Lundsgård, men tørvegravning kan have ændret meget på de oprindelige forhold. 

Nørre Horne Herred har fra sin første begyndelse haft sit tingsted ved de to Tinghøje. På et tidspunkt har det været flyttet, men et kongebrev i 1580 meddeler, at det er flyttet tilbage, og at tinget altid derefter skal holdes der. I lyngen kunne man før hedens opdyrkning se mange hjulspor stile mod højene, ligesom der var direkte vej ud til Galgebjerg, der var tingets rettersted med galgen og straffepælen.

Sognet beskrives i 1683 således af præsten:

"Kiercken ligger udi Vimby. Strax sønden ved kiercken ligger en liden søe, kaldis Vim søe. Suduest fra kiercken eller denne søe ligger en by, som kaldis Esbøl. Wimgår og Lundsmark, som ere hergård, noch to liden byer, som kaldis Veirup og Padborre, och end enste gaar, kaldis Gallieberre. Vesten fra kiercken och denne søe ligger Vim mølle."

Hedens opdyrkning

Sdr. Vium hede eller Tingheden havde Hedeselskabet oprindelig købt med tilplantning for øje. Men de fandt, at heden ved dybdepløjning kunne gøres til agerland.

Foto: Østerhedevej lige efter hedeopdyrkningen

Der blev da pløjet så dybt, at ikke alene al og sand vendtes, men også den underliggende mineraljord. De lavere områder blev drænet, og i midten af 1950-erne blev der oprettet 58 nye brug på de ca. 700 ha jord.

Kis Pedersen fortæller om de første år på Sdr. Vium hede:

"Lodtrækningen var den 4. april 1955. Der blev udloddet 17 lodder på Østerheden og Tingheden. I 1956 blev der også udstykket 17 lodder af de 55 ejendomme, der blev udstykket i 1957-58. Lodtrækningen foregik på den måde, at lige så mange, som ønskede det pågældende lod, lige så mange kugler blev der lagt i lommen på Grue Sørensens jakke. Blandt kuglerne var der en rød, og den, der fik den røde, fik jordstykker. Grue Sørensen var fra Statens Jordlovsudvalg, som havde opkøbt jorden herude fra private lodsejere.

Inden vi overtog jorden, var den pløjet i 80 cm dybde. Alt blev pløjet ned, selv 2 m høje træer, så når vi hakkede roer, hakkede vi både trærødder og toppe.

Jorden var blevet chokbehandlet med mergel og kunstgødning. Merglet blev gravet op i det nordvestlige hjørne af heden, og kørt med tipvogne til Brosbølvej. Der blev sået havre det første år, og da var avlen god på grund af chokbehandlingen. Høstudbyttet dalede så lidt i de næste år. Såningen var nem - ikke et træ stod i vejen.

Ved indflytningen havde vi 5 køer, 3 søer, nogle grise, 2 heste og ca. 40 høns.  

De første år kunne vi samle og sælge så mange sten op, at vi kunne købe brunkul nok til årets forbrug, når vi ikke fyrede  til varmt vand om sommeren. Så fik vi varmt vand til vask af børn i balje fra komfuret, solopvarmet eller opvarmet i gruekedel.

Forråret 56 flyttede 3 nybyggere - den ene med kone og barn - på fuld kost ind på vores loft, som var et stort rum, kun adskilt af medbragte skabe. De boede der indtil deres egne hønsehuse var færdige til at flytte ind i. Her var der ingen badeværelse med bruser - kun toilet og håndvask.

Vore heste gik på omgang mellem vore logerende til forårsarbejdet. Hestene blev i 58 skiftet ud med en Ferguson traktor. Flere af de større maskiner, som kun blev brugt i sæsonen, var vi en 3-4 stykker sammen om.  

Efter den tørre sommer i 59, hvor vi fik opfodret den 13 dec, kom en ven af mine forældre med 2 læs roer. Vi spurgte nervøse, hvad han skulle have for roerne, for penge havde vi ikke mange af, men svaret var: “Prøv om I kan gøre andre en tjeneste en anden gang i stedet.”  Det har vi prøvet at leve efter.

I forsommeren 1959 knøg (føg) det så meget med sand, at de små træer, der var plantet i 56 blev helt dækket. Disse blev gravet fri med håndkraft, så de stod i et stort hul. Senere spurgte børnene, hvorfor vi havde plantet træerne på et dige."

Foto: Avis billede der viser sandflugten og de små læhegn

 

Klik herunder for at læse hele bogen: Hedens historie. Fortalt af de mennesker, der oplevede hedeopdyrkningen i Sdr. Vium. Samlet og redigeret af Bo Trelborg og Else Jessen:

Hedens historie 1. del og Hedens historie 2. del 


Sidst opdateret 24. december 2011